Hvis du vil have idéer til din have eller bare en oplevelse i fred og ro væk fra byens larm, bør du besøge Tambours Have. Tambours Have er resultatet af skræddermester Tambours lyst til at samle planter fra alle klodens hjørner og se dem vokse i sin egen have. I Tambours Have er der flere områder holdt i forskellig stil med spændende planter selv fra varmere himmelstrøg, som har indrettet sig efter engelsk, tysk, amerikansk, asiatisk og nordisk havetradition. Fra du træder ind i haven, er der et strejf af højtidelighed, og den omhyggelige vedligeholdelse med deraf følgende renhed er med til at understrege den ro og følelse af ren natur, der præger den 30.000 m2 store park. Der er desuden et rigt dyreliv i haven med mange forskellige fugle og egern. Er du interesseret i fugle, er Tambours Have også et besøg værd.
Adresse:
Tambours Have
v/ Karlsgårde Sø, Bredmosevej, Nordenskov
6800 Varde
Telefon: (+45) 75 29 83 24
Website: tambourshave.hellekom.dk