Allerede når du træder ind i wellness-afdelingen på SeaWest vil du mærke forskellen. Stemningen, duftene og de smukt afstemte farver byder dig velkommen til ren forkælelse. Glæd dig til at pleje dig selv og komme på afstand af hverdagens stress. Luk omverdenen ude og nyd de mange faciliteter, behandlinger og lækre produkter. Når du køber adgang til området, kan du frit benytte faciliteterne: 3 forskellige saunaer, dampbad, oplevelsesbrusere med lys- og massageeffekter , spabad, fodbad og stillerum med magasiner til fri afbenyttelse. Der er desuden frugt, kaffe/te og vand ad libitum. Er I et større eller mindre selskab, der kunne tænke jer lidt ekstra luksus og komfort, er det muligt at leje wellness-området. I kan f.eks. spise i restauranten og få kaffe og kage serveret i wellness-afdelingens lækre lokaler. Skal du afholde et forretningsmøde i eksklusive omgivelser, kan du invitere dine kunder indenfor i SeaWest Wellness.
Adresse:
SeaWest Wellness
Vesterhavsvej 81
6830 Nr. Nebel
Telefon: (+45) 88 32 68 64
Website: www.kattegat.dk