Sydjylland er det område i Danmark som kan fortælle mest om landets spændende historie. Overalt kan man se spor af fortiden i form at gravhøje, runesten, femhøje og arbejdsredskaber. Det er f.eks. her at man har fundet Danmarks ældste stenredskaber i Høkkelbjerg og Vejstrupskov. Hele Danmarks historie kan kort sagt findes i Sydjylland, uanset om det er fra jægerstenalderen, bondestenalderen, bronzestenalderen jernalderen eller vikingetiden.
Harald Blåtands runesten i Jelling er nok Danmarks mest kendte runesten. På stenen står de ældste ord man kender fra en dansk konge. Harald Blåtands mindesten over hans forældre Gorm den gamle og Dronning Thyra, er mere end 1000 år gammel og Skandinaviens største runesten.
Danmarks ældste vej finder man også i Sydjylland. Hærvejen som er mere end 4000 år gammel, fører op gennem Jylland fra grænsen til Tyskland gennem byer som Nørre Snede, Bække, Vojens, Bov og Dannevirke. Af historiske seværdigheder langs Hærvejen kan nævnes Immervad Bro, Hærulfstenen fra år 900, Urnehoved tingsted, samt de 2 gamle stenbroer Povlsbro og Gejlå Bro.
En anden stor historisk attraktion i Sydjylland er slaget om Dybbøl i året 1864, hvor Danmark var i krig med Preussen og Østrig, som dengang var to af Europas førende stormagter. Det er også her man finder Dybbøl Mølle, samt et museum som fortæller om krigens historie.
Man kan finde mange museer i Sydjylland, som fortæller om egnens historie. Det kan anbefales at besøge Museum Sønderjylland i Haderslev, der er landsdelens arkæologiske museum og foretager udgravninger over hele Sydjylland. Man kan bl.a. se Danmarks ældste grav og største egekiste samt våbenfund fra Ejsbøl Mose og meget andet. En anden spændende seværdighed er Koldings kongeslot Koldinghus, som blev bygget midt i 1200-tallet. Slottet brændte i 1808 og stod længe som en ruin, men er i dag bygget op igen.
Hvis man interesserer sig for tiden da Sydjylland var under tysk herredømme, er der mange tegn i byerne helt nede ved grænsen. Mange gadenavne og bynavne lyder mere tysk end dansk og man er ikke i tvivl om at man befinder sig midt i et stykke Danmarkshistorie.