Sydjylland byder på nogle af de skønneste byer og områder i Danmark. Landsdelen er kendt som stedet hvor flest nyforelskede par tager på ferie og det er ikke uden grund. Her er fyldt med romantiske slotte og herregårde samt små charmerende landsbyer. Om sommeren bliver mange af byerne ved kysten omdannet til hyggelige ferieområder, med dertil hørende underholdning.
Det sydjyske landskab er meget varieret, da det meste er skabt under istiden. Især ved Løjt Land er naturen meget bakket. Hele naturen på Als indbyder til hyggelige gåture i de store skove og langs de smukke kyster.
Helt mod vest ligger Vadehavet, som er kendt i hele verden for den enestående natur. Her finder man også Rømø, som er den største af de danske vadehavsøer. Dyre og fuglelivet ved Vadehavet er kendt som det mest enestående i Danmark og bør ses.
Den største by i Sydjylland er Esbjerg, som mange dog ikke regner med til det ægte Sydjylland. Derimod egnes Sønderborg som områdets største by og derefter følger Haderslev, Aabenraa, Vojens og Tønder. Alle byerne byder på hver deres charme og det kan anbefales at køre rundt i landsdelen og se det smukke landskab der omkranser de mange landsbyer.
Mange af byernes historie strækker sig mere end tusinde år tilbage og det ses overalt. Den vigtigste havneby er Aabenraa, som også byder på en meget hyggelige bydel med gamle 1800tals bygninger og små snoede gader.
Når man besøger Sydjylland, kan det anbefales at tage en dagstur til Tyskland. Her finder man som i Sydjylland et stort udvalg af romantiske slotte og bygningsværker, samt flere hyggelige byer langs grænsen. Flensborg er den største by, som trækker mange turister i højsæsonen.
Sydjylland kan helt sikkert anbefales, hvis man trænger til at komme væk fra hverdagens stress. Den smukke natur, de hyggelige byer samt de mange historiske fortidsminder, er med til at gøre landsdelen til en af de mest spændende i landet.